Det får I med hjem
- En styrket kritisk sans og evne til at detektere ikke bare misinformation, men også de underliggende manipulationsteknikker, som påvirker mange andre dele af vores liv og arbejde – både bevidst og ubevidst
- En ny analytisk tilgang og dybere forståelse for menneskelig motivation og måde at forstå verden på, som kan anvendes bredt og skabe værdi alle steder, hvor mennesker interagerer
- Små konkrete greb eller justeringer til forbedring af motivation, samarbejde, kommunikation, beslutninger, m.m.
Fra vildledning til positiv forandring
Misinformation er ofte mere succesfuld end sandheden. Både online og alle andre steder, hvor mennesker interagerer.
Ved at udnytte vores hjernes motivation og måde at forstå verden på kan misinformation manipulere og vildlede os, skade samarbejde og afspore samtaler og beslutningsprocesser.
Men netop derfor kan misinformation også lære os en masse om hvordan vi styrker vores kritiske sans, øger vores motivation og forbedrer samarbejde og kvaliteten af vores beslutninger. Både på job og derhjemme.
Med udgangspunkt i hjerneforskning, kommunikation og manipulationsstrategier fokuserer første del af workshoppen på at forstå misinformationens manipulative DNA gennem en aktiv hands-on simulering, hvor I arbejder som nyansatte i en fiktiv propagandavirksomhed.
International forskning viser, at vi bedst lærer at genkende og modstå misinformation og manipulation ved aktivt selv at arbejde med det.
I anden del af workshoppen stiller vi skarpt på den menneskelige motivation og måde at forstå verden på, som udnyttes af misinformation, men som også kan guide os til, hvordan vi med små greb eller justeringer kan bidrage til at forbedre motivation, samarbejde, kommunikation og beslutningsprocesser.
> > > > >
< < < < <
Workshoppens forløb
Workshoppen bygger videre på Sandhedskriger foredraget, der fungerer som introduktion til misinformation, den underliggende manipulation, menneskelig motivation og forståelse, samt videnskabens tungeste våben mod misinformation.
Herefter styrker deltagerne deres nye viden gennem gruppearbejde med forskellige eksempler, cases og opgaver. Der er masser af plads til fordybelse, inspiration, samarbejde, kreativitet og humor.
Til sidst bruges den nye viden til at skabe positiv forandring i hverdag og arbejdsliv. Her kan der vælges mellem flere forskellige emner:
- Skab et positivt og motiveret team
- Etabler stærkere samarbejder
- Øg kvaliteten af jeres beslutninger
- Håndter roligt eksternt mediepress
- Formild forskning så sandheden igen kan sejre over den manipulerende misinformation
Bygger på forskning i misinformation
- Workshoppen er baseret på internationalt anerkendt forskning i brugen af aktive læringsspil til at opbygge immunitet mod misinformation og manipulation
- Der er mange muligheder for at tilpasse workshoppen til jeres behov
- Kan afholdes på 3 til 6 timer inkl. foredrag
- Velegnet for op til 40 deltagere
- Kan afholdes på dansk eller engelsk
- Deltagerne modtager til sidst et certifikat med en opsummering af dagens vigtigste pointer
Tekniske krav til selve foredraget
HDMI-stik til et 16:9 projektersystem med god lyd (jeg medbringer selv computer)
Headset eller clip-on mikrofon, så der er fri bevægelse og frie hænder
Alm. 230V stik til at lade computeren
Giver dette udfordringer, så sig endeligt til.